% 'Opdateret den 14. maj 2002 'Hent cookie fra bruger og kontroller skærmopløsningen if request.cookies ("screen") = "1024x768" then response.write ("") end if if request.cookies ("screen") = "800x600" then response.write ("") end if %>
ENGELSK SPRINGER SPANIEL
 HELHEDSINDTRYK |  Harmonisk bygget, kompakt, stærk, munter og aktiv. Den mest højbenede af de engelske landspaniels, bygget  til fart. |
 KARAKTERISTISKE  TRÆK |
 Racen er gammel og af ren afstamning, den ældste af alle jagthunde. Den blev oprindelig brugt til at finde vildtet og jage  det op under jagt med net, falke eller greyhounds. Den anvendes i dag til at finde vildtet, støde  det op og apportere det. |
 TEMPERAMENT |  Venligt og muntert gemyt, føjelig. Skyhed eller aggressivitet er absolut uønsket. |
 HOVED |  Skallen er middellang, temmelig bred og hvælvet. Mod næsepartiet danner den bryn eller stop, som deles midt  mellem  øjnene af en fure. Denne aftager gradvist op over panden mod nakkeknuden, som ikke må være  fremtrædende.Kindbenene flade. Næsepartiet, der skal have en passende længde i forhold til skallen, er ret bredt og  dybt, godt mejslet under øjnene, temmelig dybt og kvaratisk ved læberne. Næseborene  veludviklede. |
 ØJNE |  Middelstore, mandelformede, hverken fremstående eller dybtliggende, med tætsluttende rande, så blinkhinden ikke  ses.Udtrykket er opmærksomt og venligt. Farven mørk nøddebrun. Lyse øjne er uønskede. |
 ØRER |  Dråbeformede med god længde og bredde. De skal ligge tæt ind til hovedet, ansat i højde med øjnene. Godt  behæng. |
 BID |  Stærke kæber med perfekt, regelmæssigt og komplet saksebid, d.v.s. at de øverste fortænder overlapper de underste  og er placeret vinkelret på kæben. |
 HALS |  God længde, stærk og muskuløs, uden løs halshud. Den er let buet og bliver smallere imod hovedet. |
 FORPART |  Lige forben med kraftige knogler og god albuetilslutning. Mellemhånd stærk og smidig. |
 KROPSTYKKE |  Kraftigt, hverken for langt eller for kort. Brystet dybt og veludviklet med godt hvælvede ribben. Lænden muskuløs,  stærk og let buet. Ikke opkneben. |
 BAGPART |  Haserne lavt ansatte, knæ.- og haseled moderat vinklede. Lårene brede, muskuløse, veludviklede. Grove haser er  uønskede. |
 POTER |  Sluttede, faste, godt rundede med solide tykke trædepuder. |
 HALE |  Lavt ansat og aldrig båret over ryglinien. Godt behæng og ivrige bevægelser. |
 BEVÆGELSER |  Helt specielle for racen. Forbenene svinges lige fremad fra skulderen, så poterne rækker godt frem på en let og fri  måde. Haserne føres godt ind under kroppen i samme spor som forbenne. I langsomt tempo kan forekomme en  jordvindende  pasgang, som er typisk for racen. |
 PELS |  Ligger glat til kroppen uden at krølle og er vandafvisende. Aldrig grov. Moderat behæng på ører, forben og  bagpart. |
 FARVE |  Leverbrun/hvid eller sort/hvid, i begge tilfælde eventuelt med tanfarvede aftegninger. |
 STØRRELSE |  Omtrentlig skulderhøjde 51 cm. |
 FEJL |  Enhver afvigelse fra de foregående punkter skal betragtes som fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje  forhold til afvigelsens omfang. |
 BEMÆRK |  Hanhunde skal have to normalt udviklede tekstikler i pungen. |